Kæmpe overraskelse: Kronprinsesse Mary ankommer til prins Christians store dag på Christiansborg Slot
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dagens helt store overraskelse tirsdag er, at kronprinsesse Mary kort efter klokken 10.00 er ankommet til Christiansborg Slot, en halv times tid efter, at hendes og kronprins Frederiks ældste søn, prins Christian, 18, deltog i sit første statsråd.
Hun ankom sammen med hofchef Christian Schønau.
I overværelse af sin farmor, dronning Margrethe, og sin far, kronprins Frederik, samt regeringen underskrev prins Christian en erklæring om at ville overholde grundloven.
Derefter vil han kunne indsættes som rigsforstander i tilfælde af, at både dronningen og kronprins Frederik er forhindrede i at føre regeringen.
Mor er stor støtte
Med kronprinsesse Marys ankomst får prins Christian stor og kærlig støtte på sin særlige dag.
Det er kendt, at prins Christian altid har haft et tæt forhold til både sin mor og sin far.
Da prins Christian i overværelse af dronningen, kronprinsen og regeringen afgav sin højtidelige erklæring, var det for første gang i mere end 100 år foreligge en situation, hvor der både er en tronfølger og en myndig tronarving, som vil kunne træde i regentens sted, skriver kongehuset.
I videoen øverst i artiklen kan du se kronprinsesse Marys ankomst til Christiansborg Slot.