4. dec. 2024
Af Pelle Rigtrup

Kæmpe overraskelse: Prinsesse Josephine er med i julekalenderen Tidsrejsen 2

Prinsesse Josephine.
Prinsesse Josephine.
Foto: Dan Mariegaard
Prinsesse Josephine medvirker i den nye DR-julekalender ”Tidsrejsen 2”.

Fjerde afsnit af ”Tidsrejsen 2” byder på en kæmpe royal overraskelse.

For i løbet af afsnittet dukker prinsesse Josephine nemlig op.

Afsnittet foregår i 1990’erne, som hovedpersonerne Romeo og Holly er rejst tilbage til ved hjælp af en tidsmaskine.

Her møder de blandt andre Hollys forældre, Asger og Helene, som på det tidspunkt er jævnaldrende med deres datter.

Helene har i 1990’erne to veninder, og en af veninderne spilles af prinsesse Josephine.

Prinsesse Josephine (tv.) medvirker i "Tidsrejsen 2".
Prinsesse Josephine (tv.) medvirker i "Tidsrejsen 2".
Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins/DR

Der er dermed ikke blot tale om en kort statistrolle, hvor man skal have det helt skarpe falkeblik fremme for at spotte prinsessen. For uden at afsløre for meget kan vi sige, at afsnit 4 ikke er det eneste, hvor prinsessen medvirker.

Vild med skuespil

Selvom det er en stor overraskelse, at kong Frederik og dronning Marys yngste datter medvirker i julekalenderen, er det ikke så overraskende, at det lige netop er hende – ud af deres fire børn – som nu toner frem på skærmen.

Prinsesse Josephine har således altid været glad for at spille skuespil – og sidste år debuterede hun på teaterscenen, da hun spillede en af populuserne i Eventyrteatrets forestilling ”Peter Pan”.

Alle de medvirkende i forestillingen kom fra Eventyrteatret, og det gør sig også gældende for prinsessen.

Det bliver spændende, om vi fremover får hende mere at se på enten teaterscenen eller i film og serier.

Du kan se et nyt afsnit af ”Tidsrejsen 2” hver aften klokken 19.30 på DR1 eller allerede fra morgenstunden på DRTV.

Vil du høre mere om "Tidsrejsen 2", så lyt til BILLED-BLADETs podcast "Har du set?"

Du kan lytte, hvor du hører podcast eller herunder:

Læs mere om: