Læs også
Uventet gæst til kongelig konfirmation: Se, hvem grev Henrik fulgtes med til kirken
Torsdag er der kongelig familiefest i Paris, hvor prins Joachim og prinsesse Marie holder deres søn grev Henriks konfirmation.
Selve højtideligheden fandt sted torsdag formiddag i Den Danske Kirke, hvor Henrik var omgivet af venner og familie.
Foruden to stolte forældre, var det tre smilende søskende, der ankom med konfirmanden kort forinden.
Og her udspillede sig et kært søskendeøjeblik mellem Felix og lillesøster, Athena, der holdt i hånden hen til kirken.
Efter kirken stillede grev Henrik op til foto med sin nærmeste familie, og herefter blev dagens hovedperson fejret privat.
Også kronprinsfamilien var blandt gæsterne – derimod måtte konfirmandens farmor, dronning Margrethe, melde afbud.