6. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kan næsten ikke vente: Dronning Margrethe ser frem til god oplevelse i Frankrig

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Martin Høien
Der er en helt særlig oplevelse, som dronning Margrethe altid nyheder, når hun er i Frankrig på Château de Cayx.

Dronning Margrethe har haft de skønneste dage i den sidste del af juli og den første del af august på Graasten Slot, og her har der været nok at tage sig til sammen med prinsesse Benedikte, som har været ved majestætens side i det sønderjyske.

Søstrene har blandt andet haft besøg af mange af indbyggerne i Gråsten, da Livgarden havde de store vagtskifter i slotsgården.

På kongehusets kalender med oversigt over den kongelige families officielle opgaver fremgår det, at kronprins Frederik er regent fra den 10. august til den 24. august.

Årsagen til det er, at dronning Margrethe tager på en forlænget sommerferie to uger i august.

Overfor BILLED-BLADET bekræfter kongehusets kommunikationsafdeling, at dronning Margrethe skal til Château de Cayx i august.

Inden dronningen pakker kufferterne og rejser til Frankrig, har der dog været tid til at passe de royale pligter.

Margrethe var mandag den 31. juli tilbage i København for at være til stede ved audiens på Christiansborg Slot. Efter turen til København er dronningen vendt tilbage til Graasten Slot for at holde den resterende del af sin danske ferie dér, og hele perioden i Sønderjylland har hun selskab af prinsesse Benedikte.

Dronning Margrethe glæder sig til tur på marked

Dronning Margrethe elsker at feriere på sit franske vinslot, og mon ikke hun skal en tur eller to forbi det lokale marked på det store torv i Cahors, hvilket der er tradition for, når dronningen er i området.

Dronning Margrethe har tidligere også elsket at male og tegne, når hun er i Frankrig, hvor det er nemt at finde inspiration i landskabet omkring den royale ejendom.

Om hun stadig dyrker den passion vides ikke, men der er ingen tvivl om, at Majestæten finder kunstnerisk inspiration i området ved vinslottet.

Dronningen og prins Henrik købte Château de Cayx under et sommerophold i Henriks barndomshjem Le Cayrou i 1974, og siden har stedet dannet ramme om mange smukke ferieoplevelser for den kongelige familie.

Læs mere om: