Kan prins Joachims børn gå rettens vej ligesom den belgiske prinsesse Delphine?

Kære Gunnvør G.
Tak for roserne, som jeg er glad for. Det er korrekt, at Delphine Boël i 2020 blev officielt anerkendt som datter af Albert 2. af Belgien, der i to årtier havde haft et udenomsægteskabeligt forhold til hendes mor, baronesse Sybille de Sélys Longchamps. Delphine fik således ret til at kalde sig prinsesse med prædikatet Hendes Kongelige Højhed, ligesom hun blev anerkendt som kongens livsarving. Hun og hendes efterkommere indgår dog ikke i arvefølgen til tronen. Det er efter min mening utænkeligt, at prins Joachim og hans børn vil gå rettens vej for at få omgjort dronningens beslutning. Det ville ligne dem dårligt. Desuden ville Danmarks domstole ikke kunne behandle sagen. For monarken kan gøre, præcis som hun vil, når det kommer til titler, rang og ordener, idet disse områder forblev et såkaldt ”kongeligt prærogativ" (privilegium) ved indførelsen af Grundloven i 1849. Desuden anfører Grundlovens §13, at "Kongen (monarken) er ansvarsfri; hans person er fredhellig". Det betyder i praksis, at dronning Margrethe ikke kan drages til ansvar, dvs. ikke kan anklages og dømmes af domstolene. Om prins Joachim og hans familie ville have muligheder via f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kan jeg ikke vurdere, men den vej kommer de ikke til at gå.
Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper

Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).