Karen Hækkerup: Spiste små portioner hos dronningen
Den 39-årige fødevareminister Karen Hækkerup sparer på kalorierne, inden hun møder op til bal hos dronningen for at kunne være i festkjolen.
Det er der nu ingen grund til, for det er bittesmå portioner, der bliver serveret på Amalienborg.
- Middagen bliver først serveret 20:30 – der er man så begyndt at blive en lille smule sulten, kan jeg afsløre, siger Karen Hækkerup i et interview med Alt for damerne.
Begrænsede mængder
I anledning af et vietnamesisk statsbesøg i september blev hun og andre politiske spidser budt op til fest på slottet. Derfor stod den også på asiatisk inspireret mad af samme årsag.
- I absolut begrænsede mængder – man får flere forskellige retter, så man får en lille bitte portion og en lille bitte smule vandbakkelse, siger Karen Hækkerup.
Det var nu ingen sorg for ministeren, som havde besluttet sig for at holde igen med det hvide brød og søde sager af hensyn til de nye kostråd, hendes eget ministerium for nyligt har udstedt.
LÆS OGSÅ: