Kendt ansigt lavede sjov: Se hvem der overraskede lige før kronprinsesse Marys ankomst
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary var som protektor for Børnehjælpsdagen til stede ved overrækkelsen af Børnehjælpsprisen og Lillebrorprisen.
Prisoverrækkelsen fandt sted i Festsalen på Nationalmuseet, hvor Kronprinsessen ved ankomst blev modtaget af Børnehjælpsdagens adm. direktør Ina Thorndahl, bestyrelsesformand Lone Sørensen, vicedirektør ved Nationalmuseet Henriette Dudek Povlsen og den 25-årige unge ambassadør Sabine Hyldgaard Olesen, som i øvrigt holdt dagens hovedtale.
Bubber ankom lige før kronprinsesse Mary
Inden Marys ankomst blev velkomstkomitéen budt på lidt af en herlig overraskelse, da Børnehjælpsdagens ambassadør Bubber ankom.
Bubber lod som om, at han var den særlige VIP-gæst, velkomstkomitéen ventede på og takkede for den ekstraordinært varme velkomst og de fine blomster.
Bubber lod dog naturligvis buketten være, så Sabine Hyldgaard Olesen havde noget at overrække til kronprinsessen, som kom bare et halvt minut senere.