Kjolernes kamp: Mary og Mette-Marit stråler om kap på rød løber
Kronprinsesse Mary og Norges kronprinsesse Mette-Marit er gode veninder, og de nyder hinandens selskab.
Fredag er Mary og Mette-Marit sammen, når der er 18-års festmiddag for prinsesse Ingrid Alexandra på slottet i Oslo, og det bliver en fornøjelse at se de royale profiler på den store aften.
Mary og Mette-Marit sammen på den røde løber
For ganske nylig var kronprinsesse Mary og kronprinsesse Mette-Marit sammen i Oslo, da de sammen med Norges dronning Sonja og kronprins Haakon deltog i en officiel middag for at markere åbningen af det nye nationalmuseum i Oslo.
Mary og dronning Sonja samt det norske kronprinspar gjorde en fornem entré til den røde løber, hvor mange blev blæst bagover af især kronprinsesse Marys smukke look.
Også dronning Sonja var elegant, ligesom kronprinsesse Mette-Marit var.
Kronprins Haakon gjorde sig flot bemærket med et modigt farvevalg, da han gik til fest i en udsøgt veloursmoking med blå detaljer.
Mari i dansk design
Mary var i dansk design til åbningsmiddagen på Nye National Museum i Oslo.
Kjolen er skabt af danske Søren Le Schmidt, mens Rebekka Notkin står bag øreringene.
Mary bar samme kjole til Kronprinsparrets Priser i 2019.
Mette-Marit i norsk kjole
Kronprinsesse Mette-Marits kjole står den norske designer Peter Dundas bag.
I kommentarerne på det norske kongehus’ sociale medier får både Mary og Mette-Marit stor ros for deres look til gallamiddagen på museet i Oslo i fredags, og vi glæder os allerede meget til at se dem i deres festrober i morgen, fredag aften, på slottet i Oslo.
BILLED-BLADET følger naturligvis slotsfesten med de mange kongelige deltagere i morgen aften, og du kan følge med i det hele lige her på vores website.