4. mar. 2025
Af Luise Marie Bekker

Kong Frederik afslører privat detalje ved sin og prins Joachims barndom

Kongefamilien i 1970'erne.
Kongefamilien i 1970'erne.
Foto: Elfelt
Under talen i Finland nævnte kong Frederik en særlig ting fra sin barndom.

Tirsdag aften holder kong Frederik tale ved gallamiddagen under sit og dronning Marys statsbesøg i Finland.

Her sammenligner han vores to lande:

- Lange vintre har vi også til fælles. Jeres lidt længere end vores. Når frosten sætter ind, går vores vinterliv i gang. Når havet blunder under isen, og skovbundens liv går i hi, så er vi oppe og ude. Kulde og mørke møder vi med fortrøstning, fordi vi ved, at de lyse nætter vender tilbage. Da min bror og jeg var børn, læste min mor, dronning Margrethe, de elskede historier om mumitroldene højt for os. I en af bøgerne, ”Troldvinter”, vågner Mumitrolden af sin vintersøvn og kan ikke falde i søvn igen. Vinteren er fremmed for ham, og han føler sig ensom og bange. Men langsomt lærer han den kolde årstid at kende, finder syltede bær frem fra gemmerne og ender med denne erkendelse i mødet med forårets første krokus: ”Lad den klare sig, som den bedst kan. Jeg tror, den klarer sig bedre, hvis den får lov at have det lidt besværligt,” siger han.

Kong Frederik holder tale.
Kong Frederik holder tale.
Foto: Hanne Juul

Herfra bliver hans tale mere seriøs.

Kongen siger, at selvom hverken finnere eller danskere går i hi, er vi vågnet op til en ny virkelighed med krig i Europa.

Mere om: