21. feb. 2025
Af Pelle Rigtrup, Christinna Braun

Kong Frederik er i udlandet: Det laver dronning Mary

Kong Frederik og dronning Mary.
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary har haft noget ganske særligt på programmet i dag, mens hendes mand, kong Frederik, er i udlandet.

Fredag kom det frem, at kong Frederik er rejst udenlands.

Kongehuset bekræftede efterfølgende over for BILLED-BLADET, at kongen er på privat ophold i udlandet.

Dronning Mary er dog ikke med, og på kongehusets Instagram ses det nu, hvad dronningen bl.a. har fået fredagen til at gå med.

Hun har nemlig holdt møde med Dronning Marys Centers leder, Simon Kjær Hansen, "hvor blandt andet centrets forretningsplan for de kommende fem år blev drøftet", skriver kongehuset.

Dronning Marys Center arbejder blandt andet med at finde nye samarbejdsmetoder inden for væsentlige samfundsområder som den grønne omstilling, velfærdssektoren og digitaliseringen af samfundet, lyder det ifølge kongehuset.

Selvom dronning Mary er i Danmark, er det kronprins Christian, der er regent, mens kong Frederik er i udlandet.

Hvad årsagen til det er, kan du læse mere om i artiklen herunder.

Mere om: