1. jul. 2024
Af Marianne Singer

Kong Frederik og dronning Mary i Grønland: Derfor er programmet så kort på tredjedagen

Kongeparret ved ankomsten til Attu mandag.
Kongeparret ved ankomsten til Attu mandag.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der er en god grund til, at programmet for kongefamiliens tredje dag under deres officielle besøg i Grønland er så kort.

Der venter kong Frederik og dronning Mary en spændende dag i Grønland mandag, hvor programmet ikke er så tætpakket som dagen forinden.

Og det er der en naturlig grund til, i det der med de store afstande mellem de forskellige bygder kongeparret besøger er en del transporttid og selvfølgelig også logistik, der fylder.

Lange afstande

Således er afstanden mellem Qeqertarsuaq, som kongefamilien befandt sig i søndag og bygden Attu, hvor deres program finder sted mandag, på 145 kilometer ad søvejen.

I Attu er kongeparret ved 13.00-tiden ankommet med Kongeskibet Dannebrog i højt humør og blevet modtaget af borgmester Ane Hansen og kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Herefter skal kongeparret vises rundt i den charmerende bygd og blandt andet besøge bygdens kirke, skole og børnehave.

Undervejs vil kongen afsløre et mindesmærke for Attus 200-års jubilæum.

Sidste punkt i programmet er en kaffemik, hvor der blandt andet vil være salmekor og optræden ved arctic sport-udøvere.

Læs mere om: