Kong Frederik og dronning Mary i sorg: Så tætte var de med afdøde Michael Halbye
Kong Frederiks og dronning Marys nære ven, direktør Michael Halbye, er lørdag den 12. april død i en alvorlig skiulykke i Verbier i en alder af bare 64 år.
Det bekræfter Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi, hvor Halbye indtil sin død var næstformand i en pressemeddelelse.
Michael Halbye var igennem mange år en tæt ven af kongeparret, hvilket blev understreget af de mange både officielle og private markeringer og fejringer han blev inviteret til af kongefamilien.
Se galleriet øverst i artiklen med billeder af Michael Halbye til kongelige markeringer
Michael Halbye var oprindelig en slags lærer for Frederik.
Hoffet headhuntede den kendte erhvervsmand til at fortælle den unge kronprins Frederik om dansk erhvervsliv.
Trods aldersforskellen på omkring otte år endte de som både jagtkammerater og fortrolige venner.
Dronning Mary arbejdede tæt sammen med Michael Halbye i bestyrelsen i Mary Fonden.