
Kong Frederik og dronning Mary skal til Finland: Dem får de selskab af

Den 4. og 5. marts er kong Frederik og dronning Mary i Finland på statsbesøg.
Den nyhed blev allerede afsløret i slutningen af januar, men nu ved vi også, hvad de skal foretage sig i Finland.

Kongehuset har således offentliggjort programmet for statsbesøget.
Her kan man se, at kongeparret blandt andet skal åbne en udstilling, men programmet afslører også, hvem der gør dem selskab.
For de rejser ikke alene til Finland.
De vil således være ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke og minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen.


De fire ministre vil alle deltage i forskellige aktiviteter under statsbesøget.