4. mar. 2025
Af Pelle Rigtrup

Kong Frederik og dronning Mary trodsede regnen: Se de skønne billeder fra balkonen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

I videoen kan du se kongeparret og Finlands præsidentpar på præsidentpaladsets balkon.
Video: Kaspar Wenstrup
Selvom regnen silede ned, smilede og vinkede kongeparret fra balkonen til de mange fremmødte foran præsidentpaladset i Helsinki.

Vejrguderne var ikke just med kong Frederik og dronning Mary, da de her til morgen ankom til præsidentpaladset i Helsinki.

Det begyndte således at regne kort inden deres ankomst, og det våde vejr fortsatte, da kongeparret gjorde sig klar til at træde ud på balkonen sammen med det finske præsidentpar.

Men det var naturligvis ikke noget, der forhindrede kong Frederik og dronning Mary fra at træde ud på balkonen.

Bevæbnet med paraplyer smilede og vinkede de fra balkonen til de mange fremmødte.

Og som man kan se på billederne i galleriet herunder, viste både kong Frederik og præsident Alexander Stubb sig fra deres galante side, da de begge holdt en paraply over deres hustruer.

Kong Frederik og dronning Mary vinker på balkonen fra det finske præsidentpalads

Mere om: