Læs også
Bar den sidst for 9 år siden: Dronning Mary i lavendelblå drøm af en gallakjole med nye glamourøse detaljer
Statsbesøget i Norge er i fuld gang, og tirsdag aften deltager kong Frederik og dronning Mary i en fornem gallamiddag med flere end 200 gæster på Det Kongelige Slott.
Kong Harald og dronning Sonja er værter, og middagen begyndte med, at den norske konge bød velkommen.
Den 87-årige konge holdt en både varm og morsom tale, der gik lige i hjertet, og hvor han talte direkte til det danske kongepar, som han har et nært forhold til.
Undervejs nævnte kong Harald også, at kong Frederik og dronning Mary som bekendt er kommet statsbesøg i Norge på deres 20-års bryllupsdag. Han ønskede dem stort tillykke og mente, de fortjente en applaus, hvilke førte til, at hele salen klappede for det danske kongepar og deres kærlighed.