18. jun. 2023
Af Karina Didriksen

Kong Harald og dronning Sonja rejser fra Danmark: Deler privat billede og sød hilsen

Kong Harald, dronning Margrethe og dronning Sonja.
Kong Harald, dronning Margrethe og dronning Sonja.
Foto: Lars H. Laursen
Det norske kongepar, kong Harald og dronning Sonja, har sagt farvel til Danmark og dronning Margrethe og er rejst hjem.

Efter nogle begivenhedsrige dage i Danmark har kong Harald og dronning Sonja nu sat kursen mod deres hjemland med Kongeskibet Norge.

Tidligere på dagen skrev det danske kongehus på Instagram, at kongeparret havde sagt farvel til dronning Margrethe på Fredensborg Slot, og det meddeler det norske kongehus nu også.

I et opslag på Instagram deler det norske kongehus et privat billede og en sød hilsen i forlængelse af det officielle besøg på dansk grund.

- Tusind tak for nu, Danmark. Det har været et fantastisk besøg, lyder det fra kongeparret.

Det første billede i opslaget viser kong Harald og dronning Sonja bagfra, mens de står på kongeskibet og vinker farvel til de fremmødte på kajen.

Kongehuset har også delt en video fra det norske kongeskib og nogle billeder fra kong Harald og dronning Sonjas besøg i Danmark.

De var på officielt besøg i Danmark torsdag d. 16. juni og fredag d. 17. juni, og lørdag nød de en hyggelig og privat udflugt til Sagnlandet Lejre med dronning Margrethe.

Læs mere om: