Kongehuset bekræfter: Dronning Margrethe er blevet udskrevet
Dronning Margrethe har i et par dage været indlagt på Rigshospitalet efter et fald.
Men nu er der nyt.
Kongehuset bekræfter i en pressemeddelelse, at dronning Margrethe er blevet udskrevet og er hjemme på Fredensborg Slot igen.
Det var onsdag aften, at dronning Margrethe faldt hjemme på Fredensborg.
Efter faldet blev hun indlagt på Rigshospitalet, hvor meldingen lød, at hun efter omstændighederne havde det godt.
Sådan var meldingen fra Kongehuset også fredag morgen.
Kongehuset har fredag eftermiddag ændrede meldingen, da dronning Margrethe er blevet udskrevet.
Ved faldet har dronning Margrethe pådraget sig en skade ved nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd, der nu er i gips.
Hun skal den kommende tid bære stiv halskrave.
Skaderne medfører, at en række af dronning Margrethes tilstedeværelse ved arrangementer vil blive aflyst.
Dronning Margrethe er ifølge pressemeddelelsen fra Kongehuset ”ved godt mod”.