10. jan. 2024
Af Sofie Nymand

Kongehuset bekræfter: Her deltager prins Joachim også i forbindelse med tronskiftet

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Prins Joachim rejser til Danmark for at tage del i tronskiftet. Nu meddeler kongehuset, at han deltager i flere programpunkter.

Prins Joachim deltager i tronskiftet, hvor han vil overvære sin bror blive udråbt fra balkonen på Christiansborg.

Det oplyste kongehuset tidligere i dag. Og nu bekræfter de yderligere til BILLED-BLADET, at prinsen vil deltage i flere programpunkter.

Prins Joachim vil også være til stede mandag, hvor tronskiftet markeres i Folketinget.

Hidtil har det fremgået, at den kongelige familie vil deltage i en reception i Landstingssalen – dog uden at redegøre for, hvilke familiemedlemmer der er tale om.

Prins Joachim vil deltage uden sin hustru, prinsesse Marie, som bliver hjemme i USA med deres to fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena.

Læs mere om: