Kongehuset deler dejlig nyhed: Dronning Margrethe fejres stort på halvrund dag

Kongehuset har torsdag delt den dejlige nyhed, at dronning Margrethe bliver fejret på festlig vis, når hun fylder 85 år den 16. april.
"Majestæten fejrer den halvrunde fødselsdag på Fredensborg Slot, hvor Den Kongelige Livgardes Musikkorps, i forbindelse med vagtskiftet kl. 12.00, fremfører en mindre fødselsdagskoncert i Indre Slotsgård. Dronning Margrethe, Kongeparret og flere medlemmer af den kongelige familie vil overvære koncerten fra slottets hovedtrappe. Fra kl. 11.45 inviteres borgere til at tage opstilling i slotsgården ved hovedtrappen for at deltage i fejringen af Dronning Margrethe." skriver kongehuset.
Men her slutter det ikke.
"Resten af fødselsdagen markeres privat på slottet og inkluderer blandt andet en fødselsdagsfrokost, hvor Kongeparret er værter, samt en middag om aftenen med familie, venner og repræsentanter fra Hoffet." skriver kongehuset endvidere.