5. okt. 2023
Af Christinna Braun

Kongehuset deler nye billeder af prins Christian

Prins Christian og kronprinsesse Mary.
Prins Christian og kronprinsesse Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Prins Christian fylder 18 år den 15. oktober.

Der er lagt op til stor fest og fejring, når tronarvingen prins Christian fylder 18 år og bliver myndig den 15. oktober.

På dagen er hans farmor, dronning Margrethe, vært ved et stort gallataffel på Christiansborg Slot, hvor kongelige fra hele Europa kommer og fejrer prins Christian.

Allerede dagen før, den 14. oktober, tager DR hul på deres fejring af prinsen med tv-udsendelsen ”Prins Christian – en kongelig rejse”.

Kongehuset skriver således om udsendelsen:

”I anledning af sin kommende fødselsdag tager Prins Christian i programmet på en dannelsesrejse med den mission at blive klogere på de bærende institutioner i det danske samfund. Prins Christian har taget sin far med på turen, der fører Deres Kongelige Højheder forbi Folketinget, et ministerium, Højesteret, kirken og forsvaret.”

På Instagram har kongehuset delt flere nye billeder af prins Christian, der er taget i forbindelse med programmet.

Se de nye billeder i opslaget herunder.

Læs mere om: