27. jun. 2024
Af Pelle Rigtrup

Kongehuset deler sjældne billeder fra kong Frederiks ungdom

Kong Frederik.
Kongehuset har delt nogle helt særlige billeder i anledning af en særudstilling, der blev åbnet i dag med deltagelse af kong Frederik.

Kong Frederik deltog i dag i Årsparade ved Den Kongelige Livgarde, hvor han også uddelte "Kongens Ur" til en særlig garder.

Men her sluttede dagen ikke for majestæten.

For i forlængelse af Årsparade deltog han i åbningen af en særudstilling i Livgardens Historiske Samling på Rosenborg Kaserne.

Udstillingen stiller skarpt på kong Frederiks mangeårige engagement i det danske forsvar, der spænder sig over flere årtier.

Gennem årene har han gennemført uddannelse i både Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt i eliteenheder som Frømandskorpset.

I forbindelse med særudstillingen har kongehuset delt nogle billeder fra kong Frederiks tid i det danske forsvar.

Du kan se de sjældne billeder i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: