17. apr. 2024
Af Sofie Nymand

Kongehuset har svært ved at få det til at hænge sammen: Dette kan være forklaringen

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
De senere år har kongehuset haft svært ved at få budgettet til at hænge sammen. Nu giver ekspert sit bud på, hvad der kan være en del af forklaringen.

Kongehuset har de senere år haft svært ved at få budgettet til at hænge sammen.

Seneste årsrapport viste, at kongehuset i 2023 landede på et underskud på godt en million. Og det er ikke første gang, at budgettet går i minus.

– Det er tydeligt, at kongehuset har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen. De har ikke kunne dække deres udgifter med statsydelsen, og derfor trækker de på deres egenkapital, som bliver mindre og mindre, lyder det fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Underskuddet tærer på soliditetsgraden, der er faldet de seneste ti år. Og med tanke på de store udgifter, der er forbundet med tronskiftet, står regeringen nu klar med en millionindsprøjtning.

Ifølge lovforslaget til den nye civilliste lægger regeringen op til at give ekstraordinært tilskud på 29 mio. i 2024, hvoraf størstedelen udelukkende skal gå til kongehusets soliditetsgrad.

”Kongehusets soliditetsgrad er faldet over de seneste 10 år, og der tilføres derfor et tilskud på 25.800.000 kr. til at opnå en soliditetsgrad på 25 procent,” lyder det i lovforslaget.

Fakta

Hvad er soliditetsgrad?

Soliditetsgraden dækker over forholdet mellem gæld og aktiver (formue eller genstande, der kan omsættes til penge). Og jo tættere gælden er på at overskygge aktiverne, jo lavere er soliditeten.

 

Men hvordan kan det være, at kongehuset ikke har kunne overholde budgettet? Det giver Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, sit bud på:

– Forklaringen på, at soliditetsgraden er faldet de seneste ti år, kan skyldes den transformationsfase, kongehuset har været igennem. F.eks. har daværende kronprins Frederik skulle ledsage sin mor eller tage over i en vis grad, og det kan have medført nogle dobbeltomkostninger.

Daværende kronprins Frederik ledsagede blandt andet dronning Margrethe på et statsbesøg til Tyskland i efteråret 2021, ligesom han og Mary de senere år har spillet en mere markant rolle i kongehuset.

Alligevel undrer underskuddet Per Nikolaj Bukh:

– Selv om vores kongehuset tilsyneladende har haft svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen, er det jo næsten lykkedes. Og når man næsten kan få det til at hænge sammen, hvorfor kan man så ikke få det til at hænge sammen helt?

Han mener ikke, at der er noget at sige til, at kongehuset bruger de penge, som de har fået af staten til at bruge. Men det er uholdbart, at de bruger flere penge, end de får, og dermed tærer på egenkapitalen.

– Millionindsprøjtningen tyder på, at regeringen ser, at det kan blive en udfordring i længden – især med tanke på de ekstra udgifter, som tronskiftet har givet. Tilskuddet giver en stabilitet, og hvis vi har et fornuftigt kongehus, så ryger den ekstra optankning på bankkontoen og bliver der som en del af egenkapitalen, udtaler han afslutningsvist.

Lovforslaget om den nye civilliste skal behandles første gang den 19. april.

Læs mere om: