Kongehusets flotte fyre: Så eftertragtede er Christian, Felix og Nikolai
Der er i den grad kommet fokus på det danske kongehus' tre unge prinser, prins Christian, 15, prins Felix, 18, og prins Nikolai, 21, de seneste år.
Prins Nikolai har vakt opsigt internationalt indenfor modelverden, prins Felix er netop nu i medierne efter at være blevet student onsdag og prins Christian blev i maj konfirmeret og deltog midt i juni i sin første større kongelige opgave, da han var med til Genforeningsfejringen.
Hitter blandt de unge
Hvor populære de tre unge flotte prinser er blandt unge verden over, kan man tydeligt se på TikTok, der er en app, der fungerer som et socialt medie og som millioner af mennesker verden over bruger.
Således topper prins Felix med omkring 60 millioner visninger i videoer under hashtagget #princefelix.
Her handler det meget om, hvor attraktive de unge synes, at prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn er.
Vilde med nye portrætter
Herefter følger prins Nikolai med over 40 millioner visninger i videoer under hashtagget #princenikolai, hvor man kan se mange videoer, der viser prinsen som model på catwalk og ved photoshoot.
Også prins Christian er utrolig populær på TikTok med knap en million visninger på videoer med hashtagget #princechristian.
Her vises mange billeder fra hans konfirmation og nogle af de nye officielle portrætter, offentliggjort af kongehuset på hans 15-års fødselsdag i oktober.
Seje prinser
Alle tre prinser har travlt i disse år.
Hans Kongelige Højhed, prins Christian Valdemar Henri John, starter efter sommer på Herlufsholm Gymnasium i Næstved, hvor han er tilmeldt skolens kostafdeling.
Han er nummer to i den danske tronfølge.
Ind i militæret
Hans højhed, prins Felix Henrik Valdemar Christian, skal ind i militæret efter sommer, hvor han begynder den etårige løjtnantuddannelse ved Hærens Officerskole i Slagelse og efter et år skal søge ind på en kaserne.
Han er nummer otte i den danske tronfølge.
Storebror, hans højhed, prins Nikolai William Alexander Frederik, har kæmpe succes som model og markeret sig flot på den internationale modescene, hvor han blandt andet har været på catwalken for store mærker Burberry og Dior og prydet forsider på internationale modemagasiner og er samtidig i gang med at studere Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School.
Han er nummer syv i den danske tronfølge.