31. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kongelige fans fra Danmark og Sverige klar til VM-finalen

Prins Daniel, kronprinsesse Victoria, kronprinsesse Maryog kronprins Frederik
Prins Daniel, kronprinsesse Victoria, kronprinsesse Maryog kronprins Frederik
Foto: Ritzau/Scanpix
De kongelige familier fra Danmark og Sverige er meget entusiastiske håndboldfans, og i aften vil de royale se med, når der er VM-finale mellem Danmark og Sveriges håndboldherrer.

Den kongelige familie fra Danmark anført af kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er vilde med håndbold og følger tæt både herre- og kvindelandsholdet i de helt store kampe.

I dag er der VM-finale mellem Danmark og Sveriges herrelandshold, og kampen fløjtes i gang 17.30 i Cairo i Egypten.

Mary og Frederik ser finalen med børnene

Kronprinsfamilien har allerede meldt ud, at de alle seks – Mary, Frederik og børnene Christian, Isabella, Josephine og Vincent – ser kampen i tv, og mon ikke dronning Margrethe kigger med fra sin tv-stue på Amalienborg.

Victoria og Daniel er vilde med håndbold

Også den svenske kongelige familie følger deres håndboldlandshold, og som ægte sportsfans følger kronprinsesse Victoria og prins Daniel nok guldbraget hjemme fra Haga Slott, mens prins Carl Philip og prinsesse Sofia ser med fra sofaen hjemme i Villa Solbacken.

Og der er nok også kæmpe sandsynlighed for, at kong Carl Gustaf og dronning Silva tænder for tv-apparatet og følger med i kampen.

Royalt træf til håndboldkamp

Ved De Olympiske Lege i 2012 i London var der i OL-håndboldhallen dansk-svensk royalt træf, da netop Danmarks herrer og Sveriges herrer mødtes i en dramatisk OL-kvartfinale.

Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Foto: Jesper Sunesen
Prins Christian og kronprins Frederik
Prins Christian og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen

Dengang sad Mary og Frederik med Christian og Isabella samt dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie og kong Konstantin i hallen og heppede på Mikkel Hansen og de andre danske håndbolddrenge, mens Sveriges kong Carl Gustaf og dronning Silvia sad et par rækker foran de danske royaligans og heppede på deres egne landsmænd.

Kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella, dronning Anne-Marie og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella, dronning Anne-Marie og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen

Vores kongelige familie var klædt i rødt og hvidt, mens det svenske kongepar var i blåt og gult.

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Jesper Sunesen

Danmark vandt royal heppekamp

Danmark vandt den kongelige heppekamp i OL-hallen, men desværre tabte de danske håndboldherrer 22-24 til Sverige i den olympiske kvartfinale.

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Foto: Jesper Sunesen

I dag må Danmark meget gerne få revanche, vinde VM-finalen og pynte sig med det pureste guld.

KOM SÅ DANMARK!!!

GALLERI: Håndbold VM 2019 kys og kram (Foto: Jesper Sunesen)

Læs mere om: