22. jun. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kongen tager kegler: Cool Frederik slår prins William til EM i Tyskland

kong Frederik
kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Det var et hit at se kong Frederik og prinsesse Josephine sammen med engelske prins William, da der forleden var EM-kamp i Frankfurt.

Kong Frederik og prinsesse Josephine mødtes med prins William i Frankfurt forleden i anledning af EM-fodboldkampen mellem det danske og engelske herrelandshold.

Med sit moderne royale look vandt vores konge stilmæssigt dysten mod prins William.

Selv om Danmarks fodboldhold måtte nøjes med uafgjort mod England, så blev det altså alligevel til en slags dansk EM-sejr, da kong Frederik i overbevisende stil slog prins William i modekampen på Frankfurt Arena.

Kong Frederiks afslappede look tog kegler, og det kan man se, når man kigger på mange af kommentarerne til EM-opslaget på kongehusets Instagramprofil.

Her har mange bemærket forskellen på Frederik og Williams stil på stadion.

Cool kong Frederik slår William

– Vores konge er totalt afslappet, og hviler i sig selv. Kan godt lide at han er der og hygger med sin yngste mus. Fedt, lyder det fra en dansk royaligan.

Og andre skriver noget i samme stil som for eksempel ”påklædningen fra vores konge vs den engelske prins siger helt tydelig, hvordan man i Danmark kan være konge og folkelig” samt ”der ses forskellen på det afslappede danske kongehus og det stramme britiske -hvem ser fodbold i habit?”

Også flere engelsktalende har noteret sig den stilmæssige forskel på kongen og prinsen, og vores cool kong Frederik løber altså med de fleste roser som i denne kommentar: ”Prince William suited and booted and the King of Denmark looking a lot more casual and comfortable for a game of football lol.”

Læs mere om: