
Kongeparret havde tænkt på vigtig detalje: Se det helt særlige sted, som var et hit til kunstnerbal på Christiansborg Slot

Kong Frederik og dronning Mary var de perfekte værter for aftenselskab for kunst og kultur fredag aften og nat på Christiansborg Slot.
Festen blev indledt med glamour i Drabantsalen, og herefter var der fornem modtagelse i Fløjlsgemakket, før der var velkomsttale og middag samt dans i Riddersalen.
Der var tænkt på selv de mindste detaljer til aftenselskabet, og en af detaljerne var et hit blandt en særlig del af selskabet.

Kongeparret havde tænkt på det hele
Kongeparret havde tænkt på rygerne, så der var gjort plads til dem udenfor i Indre Slotsgård ved Christiansborg Slot.
Der var et fint overdækket område lige udenfor Dronningeporten, og her var der mange af gæsterne, som hyggede sig med en smøg og en festsludder, mens der var pause i musikken og serveringen.

Flere af gæsterne brugte den udendørs rygerlounge til at lade op til lanciers-dansen tæt på midnat.
