28. feb. 2025
Af Louise Rømer, Simone Løvstad Kristensen

Kongeparret inviterer til kunstnerbal: Dette frabeder de sig i invitationen

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary og kong Frederik har en bøn til de mange gæster, der fredag aften deltager i kunstnerballet på Christiansborg Slot.

Fredag aften sætter mellem 350-400 gæster sig til bords i Riddersalen på Christiansborg Slot, hvor kong Frederik og dronning Mary for første gang er værter for et aftenselskab for kunst og kultur.

En tradition som begyndte for næsten 50 år siden, hvor dronning Margrethe og prins Henrik afholdt aftenselskab for gæster, der repræsenterede kunst og kultur. Dengang blev selskabet afholdt under navnet "Arts et Lettres'"(kunst og ord).

Meget er sket siden 1976, og mon ikke alle aftenens gæster i dag er indehaver af en mobil med kamera? Den må de dog pakke langt væk under aftenens festligheder.

På invitationen står der ”fotografering frabedes”. En detalje, der helt sikkert ikke var nødvendig at gøre opmærksom på i 1976, da der altså for første gang blev inviteret til fest i kunst og kulturens tegn.

Derfor må de mange gæster indstille sig på, at det ikke må tages billeder – kun før og efter festlighederne har fundet sted.

Mere om: