Kongeparret overrasker med fødselsdagsgestus til Benedikte
29. april blev prinsesse Benedikte 80 flotte år. Dagen blev naturligvis fejret på behørig vis og i flere omgange.
Blandt andet af Dressurens Venner tidligere på måneden.
En særlig gestus
Dagen efter selve fødselsdagen ærede Frederik og Mary prinsesse Benedikte med en særlig fødselsdagsgestus.
Tirsdag 30. april inviterede de nemlig Hendes Kongelige Højhed prinsesse Benedikte og familie til fødselsdagsfrokost i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Prinsesse Benedikte er født og opvokset i Frederik VIII’s Palæ, der i dag er Frederik og Marys bolig.
På Kongehusets hjemmeside deles et skønt foto af frokostgæsterne.
Forrest sidder prinsesse Benedikte mellem sine to søstre, dronning Anne.Marie og dronning Margrethe. Bagerst står kong Frederik og dronning Mary i midten. Yderst tv står Konstantin, ved siden af sin mor prinsesse Nathalie og dernæst komtesse Ingrid, datter af Alexandra og ved siden af Mary står grev Michael Ahlefeldt-Laurvig Bille med sin hustru prinsesse Alexandra og ved siden af hende sønnen grev Richard.
Altså fødselaren Bendiktes søstre, samt hendes to døtre, Nathalie og Alexandra med deres børn samt Alexandras mand - og naturligvis værtsparret, Kong Frederik og dronning Mary.