21. aug. 2024
Af Louise Rømer

Kongeparrets i Assens: Der var spænding om dette helt til det sidste

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Dronning Mary modtager særlig blomsterbuket
Video: Marianne Singer
Dronning Mary fik overrakt noget ganske særligt, da hun sammen med kong Frederik ankom til Assens Rådhus.

Da kongeparret ankom til Assens Rådhus onsdag formiddag i forbindelse med deres sommertogt, var det ikke bare en tilfældig buket, hun fik overrakt.

Se video øverst i artiklen.

Den var nemlig fyldt med tulipaner - og det er bestemt ikke nemt at frembringe tulipaner i midten af august.

Det er den tidligere slotsgartner Peter Agger fra Haarby som har skabt Dronning Mary-tulipanerne i buketten.

- Jeg plejer at frembringe tulipaner om sommeren til min egen have, og det er en proces, der strækker sig over næsten et år. Det er lidt noget nørderi, som jeg har eksperimenteret med herhjemme i flere år, og nogle gange lykkes det, andre gange ikke, fortæller Peter Agger i en pressemeddelelse.

Kongeparret besøger Assens Kommune
Kongeparret besøger Assens Kommune
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Her kan man ane tulipanerne
Her kan man ane tulipanerne
Foto: Hanne Juul

Peter Agger har selv bragt sorten hjem fra Holland på foranledning af Baronesse Helle Reedtz Thott fra Gavnø Slot. Den daværende kronprinsesse døbte tulipanen ved en ceremoni på Gavnø Slot tilbage i 2009, da Peter Agger var slotsgartner.

Processen med at frembringe tulipanerne har taget lang tid. Allerede i oktober 2023 plantede han 20 løg af sorten under halm. Derefter kom spirerne i dvale i en kummefryser.

- Jeg tog straks kontakt til borgmester Søren Steen Andersen for at meddele, at jeg med lidt held ville kunne være leveringsdygtig i Dronning Mary-tulipaner den 21. august, fortæller Peter Agger.

- Spirene var blevet for lange, fordi der desværre havde været for varmt i bunden af fryseren, så jeg var ret nervøs for, om det ville lykkes mig denne gang. Først da vi nærmede os den 21. august, havde tulipanerne blade og pæne knopper – og så var jeg fortrøstningsfuld.

Men de skæve stilke ville ikke være gode i en buket, derfor blev tulipanerne lagt til side uden vand, så stilkene blev slappe.

- Herefter rettede jeg stilkene ud med avispapir bundet stramt omkring og lagde dem i iskoldt vand. Heldigvis blev de godkendt af blomsterbinder Annette Jakobsen fra Frk. Jakobsen i Assens.

Peter Agger fra Haarby
Peter Agger fra Haarby
Foto: Assens Kommune

Læs mere om: