Kronprins Christian ankom med stil: En helt ny detalje vækker opsigt
Kronprins Christian ankom med stil til nytårskur og -taffel i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
En helt ny detalje ved den kronebil, som Christian ankom i, vakte opmærksomhed – i hvert fald hvis man interesserer sig for flag.
I forbindelse med det nye kongevåben, er det blevet besluttet at ajourføre de kongelige flag.
Kronprins Christian viste det nye flag frem
Et nyt flag er også indført for kronprinsen, og dette fornemme flag kunne ses på kronebilen, Christian kørte til kur i.
I kronprins Christians flag ses i spunsen kongevåbnet kronet med den særlige kronprinskrone, som dermed markerer, at det er Christians våben - skjoldet er omgivet af Elefantordenens kæde.
Kongehuset benytter sig af en række særlige flag, som alle har det til fælles, at der er tale om Dannebrog i form af splitflaget med særlige mærker i midterfeltet eller.
De kongelige flag anvendes blandt andet på de kongelige biler ved officielle lejligheder, hvor de viser, hvilke medlemmer af den kongelige familie, der transporteres i bilerne.