Kronprins Frederik bringer lykke: Der er guld på vej til Danmark!
Det danske herrelandshold i håndbold har mange entusiastiske fans, og så har de en royal fan, som bringer ekstra lykke til spillerne på banen.
Kronprins Frederik har i årevis fuldt de danske håndboldhelte tæt, og han har heppet på dem i talrige store finaler.
For det meste har den kongelige opbakning givet pote, og spillerne har efter finalen fået guldmedaljer og kongelige kram.
Kronprins Frederik klar med guldkram i Stockholm
Søndag aften i Stockholm spiller Mathias Gidsel, Magnus Saugstrup, Niklas Landin og Mikkel Hansen VM-finale i Stockholm, og kronprins Frederik har meldt sin ankomst, og han vil gøre alt for at hjælpe de danske stjerner til deres tredje VM-titel i streg.
Kronprinsen har efterhånden stor erfaring udi disciplinen at heppe så højlydt på de danske håndboldherrer, at de bliver drevet frem til guldtriumf.
Store triumfer med Frederik i hallen
Blandt Frederik store og gyldne oplevelser som tilskuer i hallen til herrernes håndboldfinaler er OL-finalen mod Frankrig i 2016 i Brasilien og VM-finalen i Herning mod Norge i 2019.
I 2021 heppede Frederik og kronprinsesse Mary på Mikkel Hansen & Co. på afstand, da spillerne vandt VM-guld i Egypten efter finalesejr over Sverige.
Dengang måtte Frederik blive hjemme og droppe at tage til hallen i Kairo på grund af coronasituationen.
På søndag kan intet stoppe kronprins Frederik, der er i Tele2Arena i den svenske hovedstad for at bakke det danske herrelandshold op, og forhåbentlig er der heller intet, som kan stoppe Danmarks håndboldvikingers jagt på VM-guld.