Kronprins Frederik holdt prinsesse Josephine i gipsarmen
Prinsesse Josephine var i høj grad i centrum, da hun for en uge siden sammen med sine forældre og søskende tog imod den lokale Ringriderforenings Rytteroptog ved Gråsten Slot i Sønderjylland.
Lørdag var Josephine igen i en af hovedrollerne, da hun og det meste af den danske kongelige familie tog imod et internationalt pressekorps i slotshaven på Gråsten.
Prinsesse Josephine ankom hånd i hånd med kronprinsesse Mary og kronprins Frederik til den årlige sommerfotografering i det sønderjyske.
SE VIDEOEN: Prins Vincent og den kongelige familie nød sommeren i slotshaven
Kronprins Frederik holdt fat i gipsarmen
Hendes far holdt hende i den fine blå gipsarm, som hun fik på efter et rideuheld for et par uger siden.
Prinsessen var i en fin sommerkjole, der stod godt til den blå gipsarm.
Det var dog farmand kronprins Frederiks blå bukser, der matchede prinsesse Josephines gipsarm bedst.
Prins Vincent var i hopla
Alle havde det skønt til fotoseancen, som blev afviklet efter en formiddag, da Sønderjylland og Gråsten blev ramt af 30 mm regn og vindstød med kulingstyrke.
Det holdt dog nogenlunde tørt, mens de kongelige var i haven med danske, svenske, tyske, hollandske og engelske fotografer.
Prinsesse Josephines tvillingbror, prins Vincent, var bestemt også i hopla og fik undervejs både leget med et par familiemedlemmer og med de tre kongelige hunde, som deltog særdeles aktivt i den traditionelle sommerfotografering på Gråsten.