Kronprins Frederik ringer til guldheltene: Tillykke for pokker!
VM-finalen i herrehåndbold blev vundet af Danmark efter en 26-24 finalesejr over Sverige.
Det medrivende VM-drama i Egypten med Mikkel Hansen og Niklas Landin i hovedrollerne blev fulgt af millioner af tv-seere i hele verden.
Kronprins Frederik og Mary var glade
Også kronprinsfamilien fulgte hele kampen på tv, og efter kampen fejrede Frederik og Mary sejren med et glas champagne.
Efter kampen kontaktede kronprins Frederik guldheltene via Skype, hvilket kan se s på kongehusets sociale medier.
Frederik ønsker tillykke
- Et stort tillykke med endnu et VM-guld. Jeg har netop ringet og ønsket hele holdet tillykke med den fantastisk flotte og fortjente sejr, lød det i teksten til opslaget på de sociale medier, der bød på en lille video-sekvens..
- Tillykke for pokker, sagde kronprinsen i klippet, mens alle spillerne og trænerne stod i omklædningsrummet i hallen i Cairo og lyttede.
- TAAAK, lød det fra de taknemmelige guldvindere.
Kongelig guldfest
- Fantastisk flot og overbevisende, lød det desuden fra kronprins Frederik, der havde Mary og parrets fire børn siddende i baggrunden.