29. apr. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik til fest med popfænomen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_lhl0452_2.jpg
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Der var lagt op til en sjov aften, da kronprinsen ankom til årsfest på DTU, der bl.a. bød på minikoncert med popfænomenet Gulddreng og med en særlig dans, som kronprinsen mestrer til perfektion.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, holdt traditionen tro et brag af en årsfest den sidste fredag i april, og det var med kronprins Frederik og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind som et par af navnene øverst på gæstelisten.

Ved kronprinsens ankomst var DTU-rektor Anders Bjarklev med fint festtøj og rektorkæden om halsen ude foran festsalen ved parkeringspladsen for at tage varmt imod æresgæsten.

Kronprinsen bukkede pænt for alle. Særlig dybt var hans høflige buk for de studerendes formand Mette Bybjerg Brock, som var med i velkomstkomitéen.

Bekymring og fejring

Naturligvis var der flere akademiske indslag i løbet af festaftenen. Den akademiske del af begivenheden omhandlede alt fra bekymring om universiteternes fremtid til fejring af danske såvel som internationale personer for deres særlige bidrag til DTU's forskning, undervisning, innovation og rådgivning.

Gulddreng gik på scenen

Efter den alvorlige del var vel overstået, fortsatte festen for studerende, ansatte og særligt indbudte anført af kronprins Frederik med middag og bal. Tre velsmagende og klassiske retter var på den kulinariske del af menuen, mens den underholdningsmæssige del af menuen bød på alt andet end klassisk.

Popfænomenet Gulddreng, sangerinden Anna David og bandet The Minds of 99 gav minikoncert med højt tempo og forstærkerne på maksimal ydeevne.

SE OGSÅ VIDEOEN: Galant kronprins Frederik på hyggelig karettur med Mathilde og Mary

Kronprins Frederik lærte lanciers som ung

Og så var der dans. Herunder hele tre forsøg til at få herremøllen til at lykkes i Les Lanciers. Netop den skønne lanciers-kvadrilledans har kronprinsen enorm erfaring i.

I sin tid på Øregaard Gymnasium midt i 1980'erne var netop lanciers en del af pensum op til det store årsbal. Siden har Frederik ved flere lejligheder vist, at han mestrer de udfordrende dansetrin med en kvindelig makker ganske godt.

https://imgix.billedbladet.dk/_lhl0796.jpg
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET

Læs mere om: