Kronprins Frederik til hemmeligt møde
Kronprins Frederik er protektor for Røde Kors, og han har netop været til et vigtigt arbejdsmøde i organisationen.
Mødet var ikke annonceret i kongehusets oversigt over officielle programpunkter med royal deltagelse.
Kronprins Frederik ankom helt diskret
Derfor kunne Frederik helt diskret og uden mediedækning ankomme til møde i organisationens frivillighus, hvor der var fokus på et helt særligt projekt.
Gennem projektet ”Venner Viser Vej”, der er et landsdækkende samarbejde mellem Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, har over 9.000 flygtninge siden 2016 fået tildelt en frivillig ven eller venskabsfamilie.
Hilste på tre afghanere
Kronprinsen fik i frivillighuset blandt andet fik lejlighed til at hilse på tre af de afghanere, der sidste år blev evakueret fra Afghanistan samt ansatte og frivillige fra Røde Kors, som blandt andet hjælper flygtninge med at finde sig til rette i Danmark.
Kronprins Frederik fik under mødet også en orientering om den nuværende situation i Afghanistan af organisationens katastrofechef.
Frederik overtog efter prins Henrik
Kronprinsen har væet protektor for siden 2018, hvor han overtog protektionen efter sin far prins Henrik, som var protektor for Røde Kors i 17 år.