Kronprinsen blev stoppet på Smukfest: Hænderne op Frederik!
Kronprins Frederik har haft et par gode oplevelser på Smukfest, hvor han blandt andet har oplevet koncert med Simon Kvamm og Hugorm.
Midt i festivalhyggen fik kronprinsen en oplevelse, som er helt normal, men som alligevel vakte en del ekstra opsigt.
I en sikkerhedskontrol på festivalen i Skanderborg blev kronprins Frederik tjekket grundigt.
Da nøgenhed med nøgenløb og -badning i søen er en del af festivalens image, kunne man måske forestille sig, at kronprinsen har stået overfor følgende ultimatum fra sikkerhedsvagterne: Hænderne op eller bukserne ned!
Uanset hvad der blev meldt ud fra sikkerhedspersonalet, strakte kronprinsen samarbejdsvillig labberne i vejret, hvilket gjorde det let at mærke efter, at alt var i orden.
Frederik var samarbejdsvillig
Det er B.T., som bringer historien.
B.T. skriver, at der på Smukfest er flere kontrolsteder, hvor festivalgæsterne bliver bliver bedt om at stoppe op, så man kan tjekke dem for eksempelvis stoffer.
Det kan ske, når man skal ind og ud af festivalen, og når man bevæger sig mellem forskellige områder på Smukfest.