Kronprinsesse Mary berørt efter dagens glædelige oplevelse
Kronprinsesse Mary landede onsdag morgen på Zanzibar til todages møde i Højniveaukommissionen ICPD+25, der arbejder for at fremme piger og kvinders rettigheder.
Kronprinsessen fortæller selv om sin første af to dage på Zanzibar i Tanzania i et opslag på kongehusets officielle Instagramprofil.
Kronprinsesse Mary fik positiv oplevelse
- I dag gik turen til en reproduktiv sundhedsklinik. Det der især gjorde indtryk var klinikkens ambition, professionalisme og engagement for at opnå ‘zero maternity mortality’ – at undgå mødredødelighed – til trods for de svære vilkår. Dette er en af de mange vigtige globale målsætninger, især fordi der er viden om hvad der kan gøres for at forhindre dødsfald og undgå de menneskelige omkostninger ved at miste en mor, lyder det fra kronprinsessen, der har mere på hjerte.
En glæde at hilse på to mødre
- Jeg oplevede et dedikeret personale og positive resultater. Jeg havde den store glæde at hilse på to mødre og deres velskabte nyfødte børn, som kom til verden denne formiddag, kommer det fra kronprinsessen på Instagram.