Læs også
Overraskelse på overraskelse: Det her kom helt bag på Mary
Kronprinsesse Marys første løb ved årets Royal Run fandt sted i Kolding, og hun havde til lejligheden iført sig en gave, hun havde fået selvsamme sted.
Tidligere på året var Mary i Kolding for at åbne den imponerende udstilling "Mary og Kronprinsesserne", der var på Koldinghus i anledning af kronprinsessens 50-års fødselsdag.
Her fik hun overbragt en gave fra Koldings borgmester Knud Erik Langhoff i forbindelse med den officielle åbning af udstillingen.
Det var et par løbeshorts, som Mary havde valgt at bære til dagens Royal Run-løb i Kolding.
- De er godt nok korte, men jeg har dem på, og så skal jeg løbe med dem her i Kolding, fortalte kronprinsesse Mary, der dog havde valgt at have et par løbeleggings indenunder, blandt andet ifølge TV 2.