Kronprinsesse Mary direkte på job efter privat ferie med familien
Kronprinsesse Mary tog med stil hul på sin første officielle arbejdsopgave efter en skøn sommerferie med familien.
Mary overværede onsdag eftermiddag Designskolen Kolding og Kunstakademiets Designskoles fælles show Future of Fashion på CIFF messen i København.
Mary nåede også at gå en længere runde på modemessen, hvor hun så på skønt design til både voksne og børn.
Kronprinsesse Mary og topmodellen
På messen stødte kronprinsessen på den tidligere topmodel Naomi Campbell. De to fik sig en god snak, før Mary gik videre.
Et af dagens højdepunkter var, da kronprinsessen så designer-talenters modeopvisning. Showet gjorde et stærkt indtryk på Mary, der efterfølgende talte med de unge talenter og roste deres værker.
Kronprinsesse Marys ferie med familien
Kronprinsesse Mary har sammen med kronprins Frederik og parrets børn netop været på et privat sommertogt med kongeskibet Dannebrog. Mary og familien kom hjem fra togtet blot et par timer, før kronprinsessen trak i arbejdstøjet og var med til at kaste glans over messen i Bella Center i København.
I denne uges kæmpe sommerudgave af BILLED-BLADET kan du læse alt om kronprinsfamilien skønne tur rundt i Danmark ombord på Dannebrog.