Kronprinsesse Mary fortryllede i græsk gudinde-look til kongeligt bryllup: Se den nye glitrende detalje på gallakjolen
Kronprinsesse Mary tog pusten fra alle, da hun var gæst ved den store gallabanket Al Husseiniya paladset i Jordans hovedstad Amman torsdag aften i forbindelse med den jordanske kronprins Hussein bryllup med Rajwa Al Saif.
I den festlige anledning var hun smuk som en græsk gudinde i en jadegrøn aftenrobe af florlet silkechiffon med en ny funklende og iøjnefaldende detalje på overstykket - en fin blonde overdrysset med perler.
Den fantastiske festkjole kreeret af Jesper Høvring bar kronprinsesse Mary første gang ved kronprinsesse Victoria og prins Daniels bryllup i Stockholm i 2010.
Sidenhen er den blevet ændret flere gange.
Derefter har hun båret den under et besøg ved et velgørenhedsarrangement i Melbourne i 2011 og ved prins Joachims 50-års fest på Amalienborg i 2019.