31. aug. 2019
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary fulgtes til kongelig fest med prins Christian

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/christianmary.jpg
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mary var i godt selskab med sin ældste søn under prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation på Oslo Slot.

Iklædt et smart jakkesæt ankom prins Christian ved sin mor, kronprinsesse Marys side til prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation i Slotskapellet på Oslo Slot.

Det kongelige duo var del af en højtidelig procession bestående af blandt andre konfirmandens faddere, deriblandt kronprins Frederik, kronprinsesse Victoria og kong Felipe.

Mens den norske kongefamilie og fadderne satte sig oppe ved alteret, tog kronprinsesse Mary og prins Christian plads på første række.

Stemningsfuld gudstjeneste

Her kunne kronprinsesse Mary og prins Christian derefter sammen med de andre gæster nyde en stemningsfuld gudstjeneste i det flot pyntede slotskapel.

Også ved den efterfølgende frokost på slottet og med kongeparret som værter sad prins Christian sammen med sin mor, kronprinsesse Mary.

https://imgix.billedbladet.dk/christianmary2.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Se alle billederne og læs alt om den kongelige konfirmation i BILLED-BLADET nr.36, der er på gaden torsdag den 5. september.

Læs mere om: