Kronprinsesse Mary gør det igen: Ser fantastisk ud i australsk kjole
Kronprinsesse Mary var klædt perfekt til sin første begivenhedsrige formiddag på Fiji efter ankomsten til nationen i Stillehavet aftenen forinden.
Ved velkomstceremonien om morgenen i hovedstaden Suva og senere til høflighedsvisit hos Fijis præsident så kronprinsesse Mary vidunderlig ud i knivskarpt design fra La Double J fra Australien..
Det populære brand er på én gang både klassisk og en smule grænsesøgende, og med sit australske look på Fiji ramte kronprinsessen plet – skoene er i øvrigt fra Gianvito Rossi.
Mary stråler i australsk design
Det er anden gang på to dage, at Mary vælger australsk kjoledesign til sine officielle programpunkter i Stillehavet.
I går på Vanuatu var kronprinsessen i Zimmermann-kjole, mens hun altså i dag var i en anden af sine australsk-designede kjoler.
Fredag er kronprinsesse Mary i Sydney i Australien, hvor der venter et par spændende officielle opgaver.
BILLED-BLADET følger kronprinsessen til Sydney, og du kan følge med i det hele lige her på billedbladet.dk.