11. apr. 2019
Af Ulrik Ulriksen
Kronprinsesse Mary havde Josephine og Vincent med på panda-besøg
Prinsesse Josephine og prins Vincent i Zoologisk Have i København med kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary havde sine yngste børn Josephine og Vincent med til den officielle åbning af Zoologisk Have i København.
Tvillingerne Josephine og Vincent var med kronprinsesse Mary til morgenåbning af Zoologisk Have i København. Tvillingerne sørgede for at klippe den røde snor. Det fik mor Mary og alle andre ved hovedindgangen til at klappe.
Mao Sun var glad
Og så gik de kongelige gennem Zoologisk Have i retning af det nye panda-anlæg. Hun-pandaen Mao Sun var glad for at få royalt besøg. Og prins Vincent og prinsesse Josephine var bestemt også glade.Tvillingerne mødte falsk panda
Efter en dejlig formiddag var det en tilfreds prinsesse Josephine, der med sin mor spadserede hjem med panda-pose i hånden. På vej ud af ZOO-porten blev der tid til lidt skæg og ballade med en af havens ansatte, der havde en fin pandadragt på. Tvillingerne fik både en krammer og highfive fra den falske sort-hvide bjørn.Det var en helt perfekt afslutning på en pragtfuld royal panda-fest i Zoologisk Have i København.