26. jan. 2018
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary hyldede særlig sej kvinde

Kronprinsesse Mary og Marianne Kirkegaard
Kronprinsesse Mary og Marianne Kirkegaard
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary holdt en engageret tale og overrakte med stor entusiasme prisen som årets bestyrelseskvinde til udlandsdanskeren Marianne Kirkegaard.

Kronprinsesse Mary skulle egentlig kun have kommet med en kort bemærkning, da hun skulle overrække den prestigefyldte Women's Board Award hos organisationen Lederne på Amager.

Men sådan blev det ikke, fordi kronprinsesse Mary, der er kendt for sit engagement omkring kvinder og pigers rettigheder, havde mere på hjerte ved dagens arrangement.

- Så i stedet for de to linier, der var lagt ind i programmet, så kom faktisk en pæn sides penge, fordi de alligevel ikke kunne lade være med lige at knytte en kommentar til, lød det fra Susanne Hoeck, grundlægger af Woman's Board Award Danmark, henvendt til kronprinsesse Mary oppe fra scenen.

Kronprinsesse Mary var veloplagt

Det var således en yderst veloplagt kronprinsesse Mary, der ved prisoverækkelsen senere i programmet talte om vigtigheden af kvinder i erhverslivet og havde masser af ros til årets bestyrelseskvinde Marianne Kirkegaard, der er administrerende direktør for CSM Bakery Solutions i Atlanta, USA.

- Vi er stolte over at kunne præsentere en særdeles kompetent rollemodel, lød det blandt andet fra kronprinsesse Mary, da hun begrundede valget af årets vinder under sin fem minutter lange tale.

https://imgix.billedbladet.dk/20180126_lhl5907_2.jpg
Kronprinsesse overrakte sammen med juryformand Thomas Thune Andersen Women’s Board Award 2018 til Marianne Kirkegaard.
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET

Fantastisk stor ære

Med prisen, der vakte stor glæde hos vinderen, følger også et bestyrelsesstipendiat til den franske handelshøjskole INSEAD

- Det er en helt fantastisk stor ære, sagde en stolt og rørt Marianne Kirkegaard efterfølgende til BILLED-BLADET.

Prisen uddelt for femte gang

Women’s Board Award blev første gang uddelt i Danmark i 2014 og har til formål at skabe større diversitet i toppen af dansk erhvervsliv samt at synliggøre kvindelige rollemodeller, der er bestyrelsesmedlemmer og på vej til næste skridt som bestyrelsesformænd. Prisen er oprindeligt indstiftet af den norske organisation Styreinformasjon og uddeles også i Norge og Sverige.

Læs mere om: