Kronprinsesse Mary i afslappet dress på vigtig dag
Kronprinsesse Mary vil gerne gør meget for at støtte familier på krisecentre, og i dag var det en afslappet og tændt Mary, der ankom til Billund for at deltage i pakningen af rygsække til den årlige udsending til landets krisecentre.
Hvert år er omkring 2000 børn på krisecenter med deres mor – ofte kommer børnene afsted i hast og får derfor hverken tøj, legetøj eller andre ejendele med sig.
Derfor har Mary Fonden og Ole Kirk’s Fond siden 2008 uddelt rygsække til krisecentre i Danmark og også på Færøerne og i Grønland.
Mandag formiddag pakker Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond og pensionerede Lego-medarbejdere en ny portion rygsække med blandt andet tøj, bøger og legetøj.
Mary ankom i afslappet arbejdstøj
Kronprinsesse Mary ankom for kort tid siden i afslappet dress til den store dag i Billund, hvor der skal arbejdes med de særlige rygsække, der giver de hårdt prøvede børn og deres familie håb i en tid med mange udfordringer.
Hun var i lyse bukser og en denim-skjorte fra Ralph Lauren, som hun matchede med et par beige loafers.
- I Mary Fonden ved vi, at rygsækkene ikke er en løsning i sig selv. De er et lille lyspunkt i en ellers meget, meget svær tid. Og med rygsækkene håber vi, at vi kan vise børn, at vi tænker på dem, og vi ser dem, kommer det fra kronprinsessen.