Kronprinsesse Mary i byen på cykel
Kronprinsesse Marys venskab med TV-barossen Caroline Fleming har altid været godt og tæt, og forleden aften havde de to kvinder igen en lang snak sammen over en middag på den kendte kok, Bo Becks nye restaurant Geist på Kongens Nytorv.
Mens Caroline Fleming kom spadserende fra Hotel d'Angleterre på den anden side af Kongens Nytorv - hvor hun bor, mens hun indspiller en ny omgang af "Topmodel" - så havde kronprinsesse Mary droppet bilen og i stedet valgt en hvid damecykel til at køre de 1,4 kilometer fra Amalienborg til Kongens Nytorv, skriver Ekstra Bladet.
Kronprinsessen har altid været glad for at cykle, og hun er ofte blevet fotograferet på to hjul rundt omkring i sommerlandet.
Selv om Caroline Fleming ikke mere er adelig efter sit ægteskab, så tyder noget på, at hun er tættere på de kongelige end mange andre. Kronprinsesse Mary var da også på pletten i London, da Caroline Fleming blev skilt fra Rory Fleming i sin tid, og deres venskab er åbenbart ikke blevet mindre tæt siden.
De to kvinder sludrede løs indtil tæt på midnat, hvorefter Mary cyklede hjem - blot fulgt af en enkelt cyklende sikkerhedsvagt.