Kronprinsesse Mary i engelsk design i ny kampagnefilm
Kronprinsesse Mary byder på masser af overskud i en ny kampagnefilm fra Mary Fonden, der sætter fuld fokus på betydningen af fællesskaber for børns trivsel samt på den rolle, som voksne spiller for at understøtte de gode fællesskaber.
Kronprinsesse Mary er knivskarp
Der er på alle måder stil over kronprinsessen i videoen.
Mary ser godt ud i elegant bluse fra engelske Ted Baker.
Desuden bærer hun sine fine øreringe fra Dulong samt ring fra Ole Lynggaard.
Det melder Style of Mary.
Godt budskab
Kronprinsessen leverer budskabet knivskarpt i videoen, der kan ses på Mary Fonden i fuld længde.
Også kongehusets sociale medier bringer en lidt kortere udgave af videoen.
- Jeg tror, at vi alle kan sætte os ind i den følelse af at stå udenfor og kigge ind og ikke forstå, hvorfor man ikke kan være en del af det. Hvad er der i vejen med mig? Hvorfor kan de ikke lide mig? Der er noget forkert ved mig. Og det er en meget destruktiv følelse at have, som kan have langvarige konsekvenser, kommer det blandt andet fra kronprinsesse Mary i videoen, der er optaget på Amalienborg på kronprinsessens kontor.