Kronprinsesse Mary i helt ny kjole på festlig dag i Hillerød
En elegant og smilende kronprinsesse Mary var et kæmpe hit ved en festlig begivenhed i Hillerød, hvor hun sammen med kronprins Frederik og dronning Margrethe var hovedpersoner.
Byens stolthed, Frederiksborg Slot, dannede den smukke ramme om en stor og festlig begivenhed til ære for dronningen.
Mary og Frederik og dronningen i fin form
Dronningen og kronprinsparret var til stede ved åbningen af udstillingen "Dronningens Ansigter", hvor de fik en stor oplevelse sammen.
Det var på mere end én måde en speciel begivenhed på Frederiksborg Slot.
Åbningen af udstillingen var den første officielle begivenhed med deltagelse af både dronningen og kronprinsparret, siden coronakrisen ramte Danmark.
Fantastisk ny kjole
Kronprinsesse Mary var i dagens anledning i en helt ny kjole fra Beulah London.
Det udsøgte design fik mange beundrende blikke fra de mange lokale fans, som var mødt op i slotsgården for at få et glimt af Mary, kronprinsen og dronningen.
Skønne smykker
Marys øreringe er fra Dulong, mens de øvrige smykker er fra Ole Lyngaard og Rebekka Notkin..
Skoene er Gianvito Rossi, som kronprinsessen er meget glad for.
Meget mere i BILLED-BLADET
I BILLED-BLADET i denne uge kan du se de skønne nye billeder fra og læse alt om den store begivenhed på Frederiksborg Slot med kronprinsparret og dronning Margrethe i hovedrollerne.