3. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Kronprinsesse Mary i kongeblåt genbrug: Se hvor meget kur-kjolen er inspireret af dronningens

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Det var helt sikkert ikke tilfældigt, at kronprinsesse Mary havde valgt den smukke, kongeblå kjole, da hun onsdag var til nytårskur.

Onsdag den 3. januar havde dronning Margrethe traditionen tro inviteret til nytårskur på Christiansborg Slot, og foruden diplomatiet deltog naturligvis også kronprinsparret.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom til Drabantsalen klokken 11.25, og kronprinsesse Mary, der om halvanden uger bliver dronning, havde valgt den samme kongeblå kjole, som hun har haft på til mange tidligere nytårskure.

Kronprinsesse Marys allerførste nytårstaffel fandt sted i 2006, og her bar hun den smukke kjole første gang. Den 18 år gamle kjole er dog siden blevet syet om, og der er derfor ikke længere slæb på den.

Den omsyede kjole viste kronprinsesse Mary sig i første gang til nytårskuren i 2012, og den nye version minder utroligt meget om den blå kjole, hendes svigermor mange gange har benyttet til nytårskuren.

Regentparret afholder nytårskur for det diplomatiske korps i Riddersalen på Christiansborg. –Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankommer. Kronprinsessen er i kongeblå silkekjole (Genbrug fra nytårskur 2006 og 2012). Kronprins Frederik er i søværnets gallauniform. Begge bærer elefantordenen. -
Kronprinsparret til nytårskur i 2012. Her brugte kronprinsesse Mary den omsyede, kongeblå kjole, der er inspireret af svigermors kur-kjole, første gang.
Foto: Martin Høien

Begge de blå nytårskjoler er dybblå og slanke i faconen og med lange, strammer ærmer. Marys version har dog kinakrave, mens Margrethes har minkkanter både i kraven og på ærmerne.

Dronningen afholder nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot den 5. januar 2016 efter at prins Henrik er gået på pension. Dronningen ankommer alene.  Dronningen bærer den smukke blå brokadekjole kantet med mink, som hun hvert år bærer til de to nytårskure på Christiansborg. Hertil bærer hun elefantordenen.
Dronning Margrethe i sin kur-kjole, som kronprinsesse Marys er inspireret af.
Foto: Hanne Juul

Kronprinsesse Marys valg af kjole til nytårskuren har helt sikkert ikke været tilfældig, idet hun valgte den blå kjole, som hun også havde på til sit allerførste nytårstaffel i 2006.

Årets nytårstaffel og -kure bliver de sidste, som Mary deltager i som kronprinsesse. Når traditionen fortsætter i begyndelsen af 2025 er hun nemlig dronning.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-03/_hjp4633-3.jpg
Kronprinsesse Mary til nytårskur i 2024.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: