Kronprinsesse Mary i New York blandt verdens mest magtfulde
Fra 1. til 3. juni mødes nogle af verdens mest magtfulde personer til det fornemme topmøde "Forbes 400 Summit on Philanthropy" i New York.
Blandt deltagerne er nobelprisvinderen Malala og Danmarks kronprinsesse Mary, der ifølge Kongehuset inviteret til topmødet som formand for Mary Fonden.
Kronprinsesse Mary skal mødes med andre også
Årets topmøde har temaet ”filantropi i den globale sundhed" – altså samfundsmæssig velgørenhed i sundhedsvæsenet.
På mødet vil deltagerne diskutere, hvordan velgørenhed kan højne den globale sundhed, skriver Kongehuset på sin hjemmeside.
Kronprinsesse Mary vil under sit besøg i New York desuden mødes med flere førende amerikanske velgørende fonde, tilsvarende Mary Fonden, samt flere NGO’er.
VIDEO: Kronprinsesse Mary heppede, da 700 børn løb mod mobning
Mary står i selv i spidsen for stort møde
Næste år står kronprinsesse Mary i spidsen for afviklingen af verdens største kvindekonference, Women Deliver, der løber af stablen i København fra 16.-19. maj.
På deltagerlisten forventes store personligheder som præsidentkandidat Hillary Clinton, dronning Maxima, kronprinsesse Mette-Marit og Malala.